3 timer med aktiviteter til alle, og hvor specielt børnene kunne hygge sig med diverse værksteder. Der kunne laves julebag i bageværkstedet, nissefremstilling i nisseværkstedet, prøv lykken i lykkehjulet - hvor man blandt andet kunne vinde præmier til fremstilling udenfor over bålet. Sidst men ikke mindst, kunne man prøve lykken i vores store flotte tombola med skænkede præmier af de lokale erhvervsdrivende.

I cafeen havde børn og forældre travlt med at sælges hjemmebagte vafler og æbleskiver samt Juleglögg.

I løbet af formiddagen kiggede de små luciabrude indenfor, og vores helt eget Nissekor akkompagneret af vores lederband åbnede for julegodterne. Ingen tvivl om, at de alle spredte en skøn julestemning blandt besøgende, medarbejdere i HaveOasen og hos medlemmerne af FDF Lind.

De 3 timer fløj afsted, og vi i FDF Lind, er super taknemmeligt for byens støtte og opbakning. Vi er nu kommet et lille skridt nærmere vores store ønske for 2020, nemlig en ny shelterplads samt en ny bålhytte på Grunden.